Portræt af Dorte Dahlin

Dorte Dahlin

Født
1955
Links
CV
01Dorte Dahlin, Pixi Botanicus, 1991. Olie og akryl på lærred, 48 x 98 cm. H.K.H. Prins Joachims Samling. Privatfoto.
02Dorte Dahlin, Monument & Trappe, 1997. Forsølvet bronce, glasmosaik, granit, beton, jord og træ, 10 x 15 x 16 m. Hirtshals. Et arkæo-plastisk værk udført i samarbejde med billedhugger Mogens Møller. Privatfoto.
03Dorte Dahlin, Goodevening, 1991. Olie på lærred, 200 x 400 cm. Ny Carlsbergfondet / Grenå Gymnasium. Privatfoto.
04Dorte Dahlin, Stendøren, 2012. Aalborg Klosterkirke. Bethlehemsstjernen i den 300 kg tunge stendør af rosakvarts er fremstillet af to cylindre i forgyldt bronze, omgivet af en ti-takket stjerne. De to cylindre er inspireret af mødet mellem planeterne Jupiter og Saturn i år 7 f.kr., som er en sandsynlig forklaring på det fænomen, der blev kendt som Bethlehemsstjernen. Foto: Niels Clemmesen.

Om kunstneren

Dorte Dahlin tilhører generationen omkring Det Vilde Maleri og hun deltog på den legendariske udstilling Kniven på hovedet. I hendes tidlige malerier kombinerer hun skæve tegnforhold og billedvitser i billeder, der vekselvis fremtræder signalagtige, ornamentale og i fri bevægelse mellem det abstrakte og figurative. Det er billeder, der kredser om kollaps af afstande, om blikke, der krydses og spredes, om sammenfoldede og flydende rum. I 90'erne og frem tager arbejdet en drejning i retning af offentlige udsmykninger. Et eksempel er værket Monument & Trappe, som hun udfører i Hirtshals i samarbejde med billedhuggeren Mogens Møller, der kombinerer en steds-specifik dialog  med referencer til kunsthistorie, geometri og hverdag. Uanset medie er det kendetegnende for Dahlin, at hun bringer ordener og logikker sammen, der befinder sig uendelig langt fra hinanden i tid og rum.

Årgang 2022

Pressemeddelelse →